Tilbage til Microsoft

Historie.

 

Historien om Microsoft i Danmark

På 20 år er Microsoft gået fra to personer til at være verdens største afdeling målt per indbygger

Microsoft har været repræsenteret i Norden siden 1985, først i Sverige og siden 1990 i Danmark. Da Microsoft Danmark åbnede det første kontor, var der to medarbejdere. Noget anderledes end i dag, hvor der er omkring 400 ansatte på hovedkontoret i Hellerup og 650 på udviklingscenteret MDCC i Vedbæk nord for København. De mere end 1.000 medarbejdere er fordelt på mere end 40 nationaliteter.

Ligesom de produkter, de arbejder med til dagligt, bevæger sig på tværs af landegrænser og folkeslag, gør deres medarbejderstab det også.

Danmarks bedste arbejdsplads

Selv om Microsoft er en amerikansk virksomhed, er Danmark det land i verden, der har flest Microsoft-medarbejdere i forhold til befolkningens størrelse. Og som det er tilfældet på Microsofts øvrige markeder, udgør medarbejderne det vigtigste aktiv i virksomheden. Derfor er de naturligvis stolte af, at Microsoft Danmark adskillige gange er kåret som Danmarks bedste arbejdsplads og det mest attraktive sted at arbejde i it-branchen i konkurrence med over 100 andre danske virksomheder.

Se mere på Microsofts hjemmeside